Nyheder

Vi holder Åbent Hus den 31. august!

16. august 2019, 23.55


Den 31. august afholder vi Åbent Hus for alle håndboldinteresserede børn i alderen 6-15 år. Der er plads til alle – både erfarne spillere og børn, der har lyst til at prøve håndbold for første gang.


Dagen byder på masser af håndboldaktiviteter, der styres af ungdomstrænere og spillere fra Skovbakken Håndbold. Programmet for dagen kan ses på ovenstående plakat.


Dagen afsluttes med et brag af en håndboldkamp, når klubbens herrehold spiller sæsonens første kamp i 1. division. Der er gratis entré for børn under 16 år.

Vi glæder os til at se en masse børn i hallen til en fed håndbolddag!

Ved spørgsmål til arrangementet kontakt Christian Meklenborg.

Det er tid til U7 håndbold!

14. august 2019, 14.44


Lørdag den 17. august åbner vi hallen for sæsonens første træning for U7-spillere.


Træningen finder sted hver lørdag kl. 10.00 - 11.00 i Hal 3 i Vejlby Risskov Hallen.


Alle drenge og piger, som er født i 2012 og 2013, er velkomne til at deltage.


Ambitionen med vores U7-træning er, at det skal være den sjoveste time i løbet af ugen. Vi vil skabe håndboldglæde hos børnene ved at lave sjove og lærerige træninger hver gang.


Hvis dit barn kunne tænke sig at prøve kræfter med håndbolden, eller hvis du har spørgsmål, så kontakt endelig trænerne. Kontaktoplysninger findes på holdets side:


https://www.skovbakkenhaandbold.dk/…/hold/u7-drenge-og-piger

Træningstider for senior i sæsonen 2019/2020

29. juli 2019, 16.55

Træningstiderne for seniorholdene er nu tilgængelige her på hjemmesiden. Du kan finde træningstiderne under det enkelte hold i holdoversigten eller følge de forskellige links herunder.

Damer Hold 1

Damer Hold 2

Damer Hold 3

Damer Hold 4

Herrer Hold 1

Herrer Hold 2

Herrer Hold 3 og 4

Træningstider for ungdom i sæsonen 2019/2020

29. juli 2019, 14.42

Træningstiderne for ungdomsholdene er nu tilgængelige her på hjemmesiden. Du kan finde træningstiderne under det enkelte hold i holdoversigten eller følge de forskellige links herunder.

U7 Drenge og Piger

U9 Piger

U9 Drenge

U11 Piger

U11 Drenge

U13 Piger

U13 Drenge

U15 Piger

U15 Drenge

U19 Drenge

Bagagerumsmarked den 11. august

23. juli 2019, 14.08

Skal du have solgt ud af gemmerne fra loftet, eller ønsker du at gøre en god handel eller to?

Så er vores store bagagerumsmarked helt sikkert noget for dig!

Det finder sted søndag 9/9 kl. 10-15 på Vejlby Risskov Hallens parkeringsplads.

Der er stadig ledige stande, så kontakt Per eller Bo, hvis du vil have en plads.

Trænerteamet til 1. division herrer er på plads

2. maj 2019, 10.17

Vi har nu fået samlet det trænerteam, der skal følge op på dette års flotte sæson. Den nye cheftræner for vores 1. division herrer bliver Bjørn Hessellund, og Henrik Jørgensen tager en sæson mere som assistenttræner.

For år tilbage var Bjørn Hessellund spiller i Skovbakken Håndbold og siden da, har han været træner i blandt andet Grenaa og Give. Vi er meget tilfredse med, at det er Bjørn, der skal stå i spidsen for vores bedste herrespillere i den kommende sæson. Vi har fået en engageret træner, som samtidigt kender og værdsætter det værdigrundlag, vi har i Skovbakken Håndbold.

Ved sin side får han rutinerede Henrik Jørgensen, der var med til at rykke holdet op i 1.division. Henrik har efterhånden været trænet i Skovbakken i mange år, og vi er glade for fortsat at kunne drage nytte af hans erfaring på trænerbænken.

Det nye trænerteam byder allerede velkommen til spillerne i de kommende uger, hvor sommertræningen begynder.

Vi ser frem til at følge Bjørn, Henrik og spillerne på halgulvet.

Indkaldelse til Generalforsamling 2019

30. april 2019, 08.24

Vi holder i år generalforsamling tirsdag den 18. juni kl. 19.15 i klublokalerne i Vejlby Risskov Hallen.


Dagsorden er følgende:


1) Valg af dirigent 

2) Formanden aflægger beretning for det forløbne år 

3) Kasserer fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse samt redegør for budgettet for det kommende år 

4) Indkomne forslag 

5) Valg til bestyrelsen 

a. Formand (i lige årstal) 

b. Næstformand (i ulige årstal) 

c. Sekretær (i ulige årstal) 

d. + evt. op til 2 menige medlemmer (hvert år) + evt. 1-2 suppleanter (hvert år) 

6) Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant

7) Eventuelt


Forslag til dagsorden fremsendes til bestyrelsen senest tirsdag den 4. juni. Herefter offentliggøres endelig dagsorden.

Vi håber på stor opbakning til generalforsamlingen.

Vel mødt.


Bestyrelsen

Kampprogram til Bakkecup 2019

25. april 2019, 07.54




Nu er det endelige kampprogram for årets Bakkecup blevet endeligt fastlagt. Tjek hvornår dit hold skal spille ved at hente nedenstående fil.

Bakkecup 2019 Kampprogram

Sommertræning for ungdom

10. april 2019, 10.03

Klubben har fået fastlagt sommertræningstiderne for vores ungdomshold. Vi starter træningen den 7. maj. Tiderne for de enkelte hold kan ses HER

Puljer til Bakkecup 2019

7. april 2019, 18.44

Herre Række:


 


A:
Heer4beer
Showbakken Youngster
Storålam
Daddy Fizz

C1:

Team Rosholm
Den gule far
IK 1919
Team Æ'pic
DiningSix

C2:
Team Bakkebryg
Gulddrengene
Munkes tropper
Svagdrikkerne
Jackson Richardson Boys

C3:
SGF Rutine
Amager SK/Darlings
Team Kagearm
Hem
THYskerne


 

Dame Rækken:

A:
Gucci Gang
Slowbakken
Alkoholdet
Team Ustabil
Hornslet if

C1:
The Amazonas
Fireball
Tjørning reunion
Hasle Schöne Mädchen
Skive og omegn HK
Munkes tropper

C2:
Visse IF Oldstars
VRI
Team Overlækker
Stolpe Ud
Russebussen
Stjernemix


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 

Vi indbyder til stor sportsdag

3. april 2019, 09.07


I samarbejde med de andre idrætsforeninger i Skovbakken inviterer vi den 4. maj til "Kids Sports Day". Her vil der foruden håndbold være mulighed for at prøve kræfter med en masse forskellige sportsgrene.


Vi håber på at se en masse idrætsglade børn.

Dametrænerne til næste sæson er på plads

23. marts 2019, 11.40

Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre den kommende sæsons trænere for vores 2. division damer og Jyllandserie damer.

Den nye cheftræner for 2. division bliver Kim Adamsen, og som assistent får han den nuværende cheftræner Kristian Paulsen. I Kim og Kristian har vi sikret os et meget kompetent og erfarent trænerteam, der kan fortsætte udviklingen af de unge talentfulde spillere på vores bedste damehold.

Trænerne for vores Jyllandserie damer bliver en stærk duo bestående af de nuværende trænere Lukas Iwersen og Pernille Schütt. De har gjort et flot stykke arbejde i denne sæson, hvorfor det var naturligt, at klubben gerne ville fortsætte samarbejdet. Vi er glade og stolte over, at Lukas og Pernille tager endnu en sæson på trænerposten hos os.

Vi ser frem til at se alle trænere og spillere i aktion i den kommende sæson.

U12 drenge solgte flest julekalendere

19. februar 2019, 11.15

Efter en tæt konkurrence med de andre ungdomshold blev det U12-drengene, der solgte flest julekalendere i december.


De modtog en eksklusiv Skovbakken Håndbold drikkedunk for deres flotte arbejde.


Tillykke drenge!



En stor tak skal desuden lyde til Bettina Rossen, der endnu engang organiserede julekalendersalget og fandt en masse fine præmier.

Fritidspas til børnespillere

9. februar 2019, 16.05




Med et fritidspas kan børn og unge fra økonomisk trængte familier få et tilskud på op til 1.000 kr. om året til at betale kontingent i en forening.
Aarhus Kommune ønsker med fritidspasset, at give børn og unge mellem 3 og 17 år lige muligheder for at deltage aktivt i foreningslivet.


I løbet af foråret 2019 bliver det muligt at ansøge om et fritidspas online.



Læs mere om Fritidspasset her: https://www.aarhus.dk/fritidspas

Tilmelding til Bakkecup 2019

24. januar 2019, 15.32

Tilmelding til Bakkecup 2019


Foråret nærmer sig, og det samme gør årets Bakkecup, der finder sted i Vejlby-Risskov centeret den 11.-12. maj.


Tilmeldingen til årets sjoveste stævne starter mandag den 4. februar kl. 18.00.


Sidste mulighed for tilmelding er den 31. marts, men da der er et begrænset antal pladser, uddeles disse efter ”først til mølle” princippet. Vent ikke for længe med at tilmelde jer, hvis I vil være sikker på en plads.

Mere info om Bakkecup samt tilmeldingsblanket findes her.

2. division herrer besejrede Kina

24. januar 2019, 15.16


Mandag aften spillede vores 2. division herrer træningskamp mod det kinesiske landshold. Efter en tæt og sjov kamp sikrede herrerne sig en sejr på 28-27 over de kinesiske gæster, der viste prøver på, at de sagtens kan spille noget flot håndbold.


Tak for kampen!

Ungdomsårgange for sæsonen 2019/2020

18. januar 2019, 12.49




Til alle medlemmer af ungdomsafdelingen i Skovbakken Håndbold.


Fra næste sæson har Dansk Håndbold Forbund valgt at ændre på strukturen for, hvordan man
spiller ungdomshåndbold i Danmark. Det betyder, at vi som forening må ændre lidt i måden, vi
gør tingene på. 


Fra næste sæson vil der nemlig være rykning af årgangene, således at de ikke længere hedder U8,
U10, U12, U14, U16 og U18. 


De vil hedde U7, U9, U11, U13, U15, U17 og U19.


Det betyder, at årgangene, som drengene og pigerne spiller på i denne sæson, vil fortsætte et år
endnu. I praksis vil det derfor se således ud fra næste sæson:


U7 - årgang 2012 og 2013 
U9 - årgang 2010 og 2011 
U11 - årgang 2008 og 2009 
U13 - årgang 2006 og 2007 
U15 - årgang 2004 og 2005 
U17 - årgang 2002 og 2003 
U19 - årgang 2000 og 2001


I Skovbakken vil disse ændringer træde i kraft fra maj 2019.


Hvis I har spørgsmål vedrørende ændringerne, kan I rette henvendelse til Team Ungdom, hvis
kontaktoplysninger I kan finde på vores hjemmeside. 

Køb dit juletræ hos Skovbakken Håndbold

18. januar 2019, 12.47



Så er vores store juletræssalg skudt igang!



Til og med lillejuleaften har du mulighed for at købe et flot juletræ og samtidigt støtte Skovbakken Håndbold.



Det foregår ved Meny Risskov på Tornebakken 1, 8240 Risskov.



I denne weekend har vi åbent begge dage kl. 10-16.



Kig forbi – klubbens frivillige kræfter står klar med pebernødder og vil hjælpe dig med at finde det helt rigtige juletræ.



Glædelig 1. december til alle venner af Skovbakken Håndbold. Vi håber, at så mange som muligt vil sprede budskabet om, at man kan købe sit juletræ hos os.




Åbningstider for juletræssalget: 


1. og 2. december – kl. 10-16 


3.-7. december – kl. 14-18 


8. og 9. december – kl. 10-16 


10.-14. december – kl. 10-18 


15. og 16. december – kl. 10-16 


17.-21. december – kl. 10-18 


22. og 23. december – kl. 10-18

Ungdomshold: Holdbilleder og spillerportrætter

28. oktober 2018, 20.02



Kære spillere og forældre i Skovbakken Håndbold



Det er blevet tid til, at ungdomsholdene skal have taget holdbilleder for sæsonen 2018/19. I den forbindelse er det også muligt at få lavet et spillerportræt.

Fotograferingen finder sted tirsdag den 30. oktober i forbindelse med træningen. Fotograferingen foretages af aarsbilleder.dk /ved fotograf Martin Guld.


Det er muligt at købe:


- Et holdbillede - også med trænerne - 20x30 cm print.           


- 4 stk 13x18cm billeder halvfigur billede + billedfilen af portrætbilledet


 Samlet pris = 275 kr. incl. porto og ekspeditionsgebyr. Normalpris 425 kr.



Bestilling:


Billeder kan bestilles på http://aarsbilleder.dk/skovbakken

Ved bestilling HUSK at skrive jeres adresse i feltet "bemærkninger" - og det er selvfølgelig dit barns navn, du skal angive i bestillingen.


Sidste frist for bestilling til rabatpris er søndag d. 4. november kl. 24.00. Derefter kan der købes til normal pris.


Billedfilen af spillerportrættet mailes til den adresse, der opgives i forbindelse med købet.



Billederne:
Eksempel på portrætbillede:
eksempel på sportsportræt med navn og logo.jpg

Straks efter fotograferingen får hver spiller mulighed for at se og vælge sit favoritbillede på en PC-skærm.


Det er ikke muligt at se billederne på hjemmesiden.


Ønsker du som forældre at se billederne, er du altid velkommen til at kontakte fotografen og aftale nærmere, eller du kan også komme og se billederne i forbindelse med fotograferingen.


Ved spørgsmål eller andet er man velkommen til at kontakte fotografen.

Martin Guld
Mobil - 51924905
https://aarsbilleder.dk

Julestævne 2018

16. oktober 2018, 16.11





Igen i år afholder vi vores traditionsrige julestævne for U10 og U12 hold. Stævnet finder sted torsdag den 27. december i Vejlby-Risskov Hallerne, hvor der spilles i fire haller.

Vi vil gerne se en masse håndboldglade børn til vores julestævne, så meld jer til snarest og senest den 20. november.


Tilmelding skal ske til: skovbakkenjulestaevne@gmail.com


Yderligere information vedrørende tilmelding og stævnet generelt kan findes her: invitation til julestævne


Nyt spillertøj til ungdomsholdene

8. september 2018, 14.48


Vi står foran en spændende sæson. Ungdomsspillerne går til den i hallerne, og er så småt ved at være klar til turneringsstart.


Flere af holdene spiller i gamle sæt, og vi vil rigtig gerne kunne sende dem afsted til kampe i nyt spillertøj fra Puma.


Derfor har vi formuleret et sponsorskriv, der forklarer, hvordan det er muligt at sponsorere nyt spillertøj til vores ungdomshold.


Kontakt Mads Voss hvis du, eller en du kender, har lyst til at bakke op om vores ungdomsafdeling via et nyt sæt spillertøj til et ungdomshold.


Kontakt:
Mads Voss
Email: madsvoss@hotmail.com
Tlf.: 60 53 48 90 

Kom til vores store bagagerumsmarked!

16. august 2018, 15.40

Skal du have solgt ud af gemmerne fra loftet, eller ønsker du at gøre en god handel eller to?


Så er vores store bagagerumsmarked helt sikkert noget for dig!


Det finder sted søndag 9/9 kl. 10-15 på Vejlby Risskov Hallens parkeringsplads.


Der er stadig ledige stande, så kontakt Per eller Bo, hvis du vil have en plads.

Er du klædt på til håndboldsæsonen?

13. august 2018, 13.59


I denne uge genoptager alle vores hold træningen efter en velfortjent sommerferie.




Når en ny sæson begynder, kan det ofte være nødvendigt med noget nyt håndboldudstyr.




Vores sponsoraftale med Puma og Sport24 betyder, at spillere, trænere, forældre og bedsteforældre har mulighed for at bestille tøj, bolde og andet udstyr til attraktive priser gennem Skovbakken Håndbold.




Så står du/dit barn og mangler en ny bold, nyt træningstøj eller noget helt tredje, er det muligt at gøre en god handel via dette link:

skovbakkenhaandbold.sport24team.dk/login/3dc991d5-4fda7ba3




Vi håber, at mange vil nyde godt af vores aftale med Puma og Sport24.


Nu begynder U6-U8 håndbolden!

11. august 2018, 18.54


Lørdag den 18. august åbner vi hallen for sæsonens første træning for U6-U8 spillere.


Træningen finder sted hver lørdag kl. 10.00 - 11.00 i Hal 3 i Vejlby Risskov Hallen. 


Alle drenge og piger, som er født i 2010, 2011 og 2012, er velkomne til at deltage.


Ambitionen med vores U6-U8 træning er, at det skal være den sjoveste time i løbet af ugen. Vi vil skabe håndboldglæde hos børnene ved at lave sjove og lærerige træninger hver gang.


Hvis dit barn kunne tænke sig at prøve kræfter med håndbolden, eller hvis du har spørgsmål, så kontakt endelig trænerne.


Kontaktoplysningerne finder du på U6-U8 holdets egen side her på hjemmesiden.

Træningstider sæsonen 2018/2019

27. juli 2018, 10.48

Efter en velfortjent sommerpause er der nu ikke længe til træningsstart for både ungdoms- og seniorhold. Vi glæder os meget til at se alle spillere tilbage på halgulvet.


Træningstiderne kan ses her.

Samarbejde med PUMA

24. juni 2018, 22.16


Ny tøjsponsor! 

Til den kommende sæson har klubben indgået aftale med ny tøjsponsor. 
Vi har været glade for vores aftale med Hummel og takker dem for godt samarbejde og trofasthed gennem mange år.


Til den kommende sæson har vi indgået aftale med Puma og Sport24, og vi glæder os til samarbejdet. Det bliver nyt for os, men også spændende.


Puma skriver: ”For PUMA er teamsport et af de vigtigste fokusområder. PUMA har en lang håndboldhistorie, og indgåelse af klubsamarbejde med blandt andre Skovbakken Håndbold er en vigtig del af at kunne fortsætte og udvikle denne historie. 


Vores håndboldberettigelse kommer fra innovative produkter og kredibiliteten fastholdes, når klubber og topspillere vælger os som samarbejdspartner.” 


Har man som spiller/forældre lyst til at se/købe noget af det tøj, som vi har valgt, som klubtøj, så kommer der snarest et link på hjemmesiden. Det vil herfra være muligt, at bestille tøj til attraktive priser.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

17. maj 2018, 21.58


Bestyrelsen indkalder hermed klubbens medlemmer til at deltage i den ordinære generalforsamling i klublokalerne tirsdag den 19. juni kl. 19.00.


Dagsordenen er som følger:


1)  Valg af dirigent.


2)  Formanden aflægger beretning for det forløbne år.


3)  Kasserer fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse samt redegør for budgettet for det kommende år.


4)  Indkomne forslag.


5)  Valg til bestyrelsen.


    a. Formand - (lige årstal).
    b. Næstformand - (ulige årstal).
    c. Sekretær - (ulige årstal).
    d. + evt. op til 2 menige medlemmer (hvert år).
         + evt. 1-2 suppleanter (hvert år).




6)  Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.


7)  Eventuelt.




Indkomne forslag til generalforsamlingen bedes fremsendt til bestyrelsen senest tirsdag den 05. juni.


Vi håber på at se mange medlemmer og forældre til generalforsamlingen. 




Med venlig hilsen

Jes Printzen - printzen@gmail.com
Mads Christian Voss - madsvoss@hotmail.com
Maja Madsen - majabmadsen@gmail.com


Ny cheftræner for 2. division damer

18. april 2018, 22.57

Det er med stor glæde, at vi nu kan offentliggøre, hvem der skal stå i spidsen for vores 2. division damer i den kommende sæson.


Det bliver 30-årige Kristian Paulsen fra Holstebro, der tager imod spillerne, når de starter op med sommertræningen i maj måned. Kristian flytter til Aarhus sammen med sin kæreste og glæder sig til at blive en del af Skovbakken Håndbold.


"Fra
 første kontakt med Skovbakken var jeg meget positiv, da jeg har hørt meget godt om klubben. Jeg ser det som en klub med en god balance mellem det sociale og det at være seriøs omkring spillet på banen".


Kristian har stor trænererfaring og har igennem en årrække arbejdet målrettet med talentudviklingen i Holstebro Håndbold 90 og TTH Holstebro. God træning og spillernes individuelle udvikling er derfor en stor prioritet for den nye træner.


"Spillerne kan forvente en træner der stiller krav. Når vi står på banen, er forventningen, at man yder det maksimale, både til træning og i kamp. 
Jeg vil gøre alt for at flytte spillerne, både individuelt, og som hold".


Og den nye cheftræner lover fart over feltet, når vi skal se 2. divsion damer i hallen til næste sæson.


"J
eg vil have fart frem af banen, og man skal ikke være bange for at gå mod mål. Vi skal turde lave fejl - så bliver man i min verden en bedre håndboldspiller".


Vi ser frem til samarbejdet med Kristian og glæder os til at følge  holdets udvikling.

Bakkecup: Puljer og kampprogram

15. april 2018, 18.37




Nu er der blot tre uger til at det brager løs med kampe til Bakkecup. Og vi kan nu løfte sløret for årets kampprogram. Der har været nogle enkelte ændringer i puljerne.


De endelige puljer, turneringsreglerne og kampprogrammet kan findes i nedenstående fil.



Kampprogram Bakkecup 2018.pdf

Målmandstræning for vores yngste keepere

6. april 2018, 23.02


I Skovbakken ønsker vi, at alle vores unge spillere får muligheden for at udvikle sig gennem inspirerende træning.




Derfor glæder vi os over, at vi sideløbende med sommertræningen kan tilbyde målmandstræning for keeperne på vores ungdomshold - primært U12 og U14.




Træningen vil blive varetaget af Mads Hviid, som vogter målet for klubbens bedste herrehold. Han har været i klubben i fire sæsoner og har stået på mål i både 1. og 2. division.




Med håndboldtasken fyldt med sjov og lærerig træning er Mads klar til at lære fra sig første gang tirsdag den 1. maj kl. 17.30-18.30.




Følgende dage vil der være målmandstræning:


1/5 Gymnastiksal 5: 17.30 til 18.30


8/5 Gymnastiksal 5: 17.30 til 18.30


15/5 Gymnastiksal 5: 17.30 til 18.30


22/5 Gymnastiksal 6: 17.30 til 18.30


29/5 Gymnastiksal 6: 17.30 til 18.30


12/6 Gymnastiksal 6: 17.30 til 18.30


19/6 Gymnastiksal 6: 17.30 til 18.30


Kontakt U12-træner Christian Meklenborg for spørgsmål vedrørende målmandstræningen.


Tlf: 42 73 74 21
Mail: christianmek93@hotmail.com

Sommertræning for Skovbakken Ungdom

5. juni 2018, 16.22


Sommertræningen er en del af den nye sæson, der strækker sig fra medio april 2018 til påsken 2019. Den er for alle - både rutinerede spillere, der vil blive endnu bedre og begyndere, der ønsker at prøve kræfter med håndbolden.


Vi håber at se mange håndboldglade børn i hallerne i løbet af de næste måneder.


Se træningstiderne og kontaktinformationer her: TIDERNE-TIL-SOMMERTRÆNING-ER-KLAR.pdf

Puljerne til Bakkecup 2018

25. marts 2018, 21.39

Vi er nu blevet færdige med at inddele puljerne til årets Bakkecup. Det glæder os, at der i år er 36 hold, nye såvel som gamle, der ønsker at deltage til vores stævne. I både herre- og dameturneringen er der fire puljer. Det samlede kampprogram for turneringen vil blive lagt op her på siden, så snart det er færdigt.

Herrer A:


Gades disciple, Daddy Fizz, Michael og Daniels disciple, Heer4Beer og Jackson Richardsons Boys

Herrer C1:

Team Rosholm, Team Æ'pic, DiningSix, Den gule far og Junior's armé

Herrer C2:
Team Raven, Gluds udvalgte, Thyskerne, Munkes tropper og Alpha One

Herrer C3:
Frelserne, Alpha Two, SGF Rutinen og Team TDC

Damer A:
Team langt-på-literen, Slowbakken, GucciGang, Hadsten All Stars og Kæft det' nemt.

Damer C1:
Team Ustabil, Alkoholdet, Russenbussen og The Amazonas



Damer C2:
Young Stars "Visse IF", Stjernemix, Superstars "Visse IF" og Stolpe ud

Damer C3:
Munkes tropper, Oldstars "Visse IF", Hasle Schöne Mädchen og Team overlækker

Ekstraordinær generalforsamling den 27/2

20. februar 2018, 23.15

Til alle spillere, trænere og forældre i Skovbakken Håndbold

Tirsdag den 27/2 kl. 18.30 afholder klubben ekstraordinær generalforsamling i Vejlby Risskov Hallen.

Dette med henblik på at finde det sidste medlem til bestyrelsen.


Med venlig hilsen
Mads Christian Voss og Jes Printzen

Ny hjemmeside!

25. marts 2018, 21.42

Vi kan med glæde offentliggøre, at Skovbakken Håndbold har fået en ny hjemmeside:


 www.skovbakkenhaandbold.dk.


På den nye hjemmeside kan du finde oplysninger og nyheder om klubben, vores aktiviteter og de enkelte hold i både ungdoms- og seniorafdelingen.


Desuden kan du læse om, hvad det vil sige at være en del af klubben, og hvilke forventninger der hører med til at være spiller, træner eller forælder i Skovbakken Håndbold.


Vi ønsker, at den nye hjemmeside skal være enkel og overskuelig, så alle, der har interesse for Skovbakken Håndbold, kan finde de informationer, de søger. Derfor vil vi meget gerne høre fra dig, hvis du finder mangler på siden eller har forslag til forbedringer.


Kontakt:
Christian Meklenborg // christianmek93@hotmail.com