Klubnyheder

Kim og Kristian tager endnu en sæson med 2. division

14. juni 2020, 22.30

Det er med stor fornøjelse, at vi kan offentliggøre, at Kim Adamsen og Kristian Paulsen også i næste sæson skal stå i spidsen for klubbens bedste damehold. Holdet sluttede i den forgangne sæson på en flot 5. plads og med en ung og sammentømret trup, kan der forventes mere god håndbold og kamp om de sjove placeringer i de kommende år.

"Jeg er glad for forlængelsen og glæder mig til at komme igang", fortæller Kim Adamsen og suppleres af Kristian Paulsen:

"Det er et spændende og arbejdsomt hold, der har flyttet sig meget. Vi ser frem til at udvikle holdet og den enkelte endnu mere i sæsonen 2020/21."

Trænerne og holdet er i fuld gang med sommertræningen. Hvis du er interesseret i at høre mere om træningen er du velkommen til at kontakte Kim eller Kristian.

Klubnyheder